Skærpede klimakrav til byggebranchen

29.08.25

Den 1. juli 2025 trådte en væsentlig opdatering af bygningsreglement (BR25) i kraft. BR25 indeholder et helt nyt kapitel 11, der fastlægger nye, markant skærpede klimakrav, som følge af Danmarks nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Opdateringen er således en væsentlig brik i den grønne omstilling, og bidrager ikke mindst til opfyldelsen af målsætningerne i Parisaftalen. Da de nye klimakrav påvirker hele værdikæden, stiller BR25 samtidig store krav til alle byggeriets aktører, herunder deres samarbejde i alle byggeriets faser. I denne artikel sætter vi fokus på BR25’s nye klimakrav og giver konkrete råd til, hvordan byggeriets parter navigerer i den nye regulering uden juridiske komplikationer.

De nye klimakrav – formål og indhold
BR25’s klimakrav bygger videre på de grænseværdier for udledningen af CO2-ækvivalenter og krav til livscyklusberegninger (LCA – Life Cycle Assessment), som siden 1. januar 2023 har været gældende for større nybyggerier, og som har til formål at reducere udledningen af CO2-ækvivalenter (CO2e) markant inden 2030.

Med det opdaterede kapitel 11 er grænseværdierne for bygningers samlede klimaaftryk blevet væsentligt skærpet, differentieret efter bygningstype, og anvendelsesområdet er udvidet, så kravene nu er gældende for flere typer byggerier, herunder mindre bygninger og tilbygninger af en vis størrelse samt såkaldte “kolde bygninger” som parkeringsanlæg og lagerbygninger – der hidtil har været undtaget.

I kapitel 11 er der desuden indført en ny, selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO2e pr. m² for selve byggefasen. Grænseværdien omfatter hele byggeprocessen inklusive energiforbrug på byggepladsen, til transport og til affaldshåndtering.

De ny krav gælder for alle byggeansøgninger indsendt efter 1. juli 2025, mens ansøgninger indsendt før denne dato følger de gamle regler (BR18 med LCA-krav fra 2023). Visse særligt kritiske byggerier som supersygehuse, svømmehaller og vandværker, er dog undtaget fra kravene, da de kan være vanskelige at overholde i disse typer af byggerier.

Juridiske fokuspunkter
De skærpede regler giver anledning til at have særligt fokus på en række forhold i fremtidige byggeprojekter.

Dokumentation og fordeling af ansvar
Med de nye skærpede klimakrav øges behovet for, at der foreligger nøje dokumentation gennem hele byggeprocessen. Dette indebærer, at bygherre, rådgivere og entreprenører skal samarbejde tæt og tidligt om valg af materialer, energiforbrug (under udførelsen) og løbende udførelse af CO2e-beregninger for at sikre overholdelse af kravene.

Det anbefales derfor, at det reguleres tydeligt i både rådgiver- og entrepriseaftalerne, hvem der har ansvaret for at koordinere, dokumentere og sikre, at grænseværdierne overholdes, og hvem der bærer risikoen for eventuelle overskridelser. Som både rådgiver og entreprenør er det væsentligt at sikre sig, at der er klarhed over, hvordan den samlede ”ramme” fordeles mellem de enkelte dele af projektet, og dermed hvor stort et maksimalt forbrug den enkelte kan disponere over og skal overholde. Jo flere involverede aktører jo større behov for koordinering.

Regulering af sanktioner
Ændringen i bygningsreglementet indeholder ikke konkrete sanktionsbestemmelser om bødepålæg eller lignende. Konsekvenserne ved ikke at overholde de oplistede klimakrav i kapitel 11 kan dog stadigvæk være byrdefulde, idet manglende overholdelse kan føre til manglende eller forsinket ibrugtagningstilladelse, med deraf følgende tab for bygherre. Det kan for rådgiver og entreprenører betyde, at de mødes med erstatningskrav eller potentielt ophævelse fra bygherres side med afledte erstatningskrav til følge.

Helt generelt risikerer man som bygningsejer at blive mødt med krav om fysiske lovliggørelser, som kan indebære dyre og teknisk vanskelige ombygninger, herunder eksempelvis installation af nye energikilder, hvis ikke klimakravene iagttages og indarbejdes i projektet helt fra start.

Som følge heraf er det vigtigt, at man som bygherre fremover sikre sig, at rådgiver- og entrepriseaftaler indeholder klare bestemmelser om sanktioner ved manglende overholdelse af klimakrav. Det kan være i form af bodsbestemmelser, standardiserede erstatningskrav eller andre kompensationsformer, der defineres tydeligt for alle parter. Særligt ved erstatningskrav bør det præciseres, at indirekte tab som avance- eller driftstab ikke nødvendigvis skal dækkes i overensstemmelse med almindelige AB-principper.

Risikovurdering og proportionalitet
Vurdering og fordeling af ansvar sker altid konkret med udgangspunkt i parternes roller og den økonomiske risiko, der er forbundet med projektet. Risikoen for tab skal vejes op mod de mulige økonomiske konsekvenser, samtidig med at man undgår, at for strenge aftalevilkår unødigt presser tilbudspriserne op på grund af indregnede risikomarginer.

For at kunne fastlægge og afbalancere sådanne vilkår er det nødvendigt at kende og vurdere risikoen for økonomisk tab – noget der ofte er vanskeligt at forudsige, især når det handler om, hvilke krav eller sanktioner en bygherre selv kan blive mødt med i forbindelse med en ibrugtagningstilladelse.

Når det gælder bæredygtighed og klimakrav, kan brugen af forkerte materialer medføre, at fuld udbedring er umulig eller urimeligt byrdefuld. I sådanne tilfælde bør man overveje alternative løsninger, herunder mulige erstatningskrav fra købere eller kompensation for øgede driftsomkostninger, hvis bygningen viser sig mindre energieffektiv eller bæredygtig end lovet.

Sammenfatning – udfordringer og muligheder med de nye klimakrav
De skærpede klimakrav i BR25 markerer et væsentligt skridt i Danmarks grønne omstilling af byggebranchen. For rådgivere, entreprenører og bygherrer stiller reguleringen særligt krav om fortsat øget opmærksomhed på dokumentation, ansvar og kontraktlige regler om sanktioner.

I ønsket om at minimere risikoen for misligholdelse vil særligt tidlig og detaljeret planlægning samt styrket kontrol gennem hele byggeprocessen være afgørende. Dokumentationskrav bør derfor stilles og kontrolleres på et tidligere stadie end der indtil nu har været tradition for, på linje med kendte systemer for kvalitetssikring (KS) og drift og vedligehold (D&V).

Det vil have øget betydning for materialevalget, og graden af valgfrihed for de udførende bør derfor reguleres nøje. Dette eksempelvis ved at undgå uklare formuleringer i projektmaterialet som “eller lignende” – da forskelle i klimaaftryk kan have væsentlig økonomisk og juridisk betydning. De bør i så fald suppleres med krav til maksimalt klimaaftryk.

Det juridiske fokus bør være at sikre klare aftaler, der fordeler ansvar og risiko på en rimelig måde, samtidig med at det sikres, at byggeriets klimamål kan realiseres uden unødige forsinkelser eller økonomiske tvister. Ved at arbejde proaktivt med de nye regler kan parterne sikre et bæredygtigt byggeri, der lever op til lovgivningens ambitioner og samtidig undgå alvorlige juridiske konsekvenser.