Ny lov gør det lettere at gennemføre forsvars- og beredskabsprojekter

31.10.25

Lov nr. 1097 af 15. september 2025 om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål er trådt i kraft med øjeblikkelig virkning.

Loven har til formål at muliggøre en hurtigere og mere effektiv gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter, hvor hensynet til forsvaret og beredskabet er så tungtvejende, at de sædvanlige processer, med længere sagsbehandlingstid, vurderes nødvendige at tilsidesætte.

Væsentlige nationale forsvarsformål og væsentlige civile beredskabsformålinitiativer relateret til rigets forsvar og beskyttelse, herunder Danmarks internationale forpligtelser.

Loven omfatter også bygge- og anlægsprojekter, hvis nødvendighed er begrundet i alvorlige og uforudsete natur- eller menneskeskabte trusler – herunder hybride trusler mod kritisk infrastruktur – samt i aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter. Dette kan eksempelvis være etablering eller renovering af beskyttelsesrum eller faciliteter, der skal sikre regeringskontinuitet og samfundsbærende funktioner.

Hvad der på et givent tidspunkt udgør et væsentligt forsvars- eller beredskabsformål, afhænger dog af den aktuelle trusselsvurdering, og vil derfor være en konkret og dynamisk vurdering.

Loven skaber mere fleksibilitet for gennemførelsen af fremtidige byggerier
Loven giver de relevante ministre mulighed for at fravige eller tilpasse ellers gældende lovgivning, hvis dette er nødvendigt for at realisere et bygge- eller anlægsprojekt, som har til formål at sikre væsentlige forsvars- eller beredskabsformål hurtigt og effektivt, og dette i øvrigt vurderes ikke at kunne opnås indenfor den ellers gældende lovgivning. Dette kan bl.a. indebære, at almindelige regler om miljøvurderinger og planlægning kan sættes ud af kraft, når hensynet til samfundssikkerheden vejer tungere.

Loven giver også mulighed for, at arealer (og andre rettigheder) kan erhverves ved ekspropriation, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af de pågældende bygge- og anlægsprojekter. Adgangen til ekspropriation gælder endvidere også til fordel for statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommunalbestyrelser og private.

Loven begrænser herudover mulighederne for at klage, idet den fastsætter en relativt kort søgsmålsfrist på 6 måneder efter, at den relevante afgørelse er meddelt til den pågældende.

Betydningen af loven i praksis
Loven kommer formodentlig til at føre til kortere sagsbehandlingstid i en række konkrete bygge- og anlægsprojekter, da ministeren konkret kan afgøre, om hensynet bag disse projekter vejer tungere end de hensyn, som i øvrigt er tilsigtet i anden gældende lovgivning. Sådanne projekter vil derfor kunne igangsættes hurtigere og på andre (lempeligere) vilkår, end hvad der ellers ville have været muligt i henhold til den ellers gældende lovgivning.

For bygge- og anlægsbranchen kan loven skabe øgede muligheder for gennemførelse af projekter med et sikkerheds- eller beredskabsformål.  Loven kan dog også give en usikkerhed i forhold til igangværende projekter, som kan blive påvirket af den øgede adgang til ekspropriation eller andre indgreb, herunder såfremt det vurderes nødvendigt at igangsætte og gennemføre et kritisk bygge- og anlægsprojekt tæt ved det igangværende projekt.

Loven er tidsbegrænset og ophæves automatisk den 31. december 2028. Dog vil loven fortsat finde anvendelse for projekter, der er igangsat før denne dato.

Skau Reipurths bemærkninger
Loven og de introducerede bestemmelser omkring en udvidet adgang til at sikre gennemførelsen af bygge- og anlægsprojekter med væsentlige nationale forsvarsformål og civile beredskabsformål kan være med til at styrke Danmarks evne til, i konkrete sikkerhedspolitiske situationer, at handle hurtigt.

Det bemærkes dog, at loven samtidig med introduktionen af denne udvidede adgang for ministrene til at sikre en hurtigere og mere effektiv gennemførelse af denne type af kritiske bygge- og anlægsprojekter, herunder ved fravigelse af anden gældende lovgivning, ligeledes øger den ministerielle indflydelse, og loven kan dermed være med til at gøre bygge- og anlægsprojekter mere politiske, ligesom loven indebærer en række risici for, at borgernes retssikkerhed indskærpes.

Loven har da også givet anledning til en del kritik fra juridiske eksperter og organisationer, som blandt andet peger på, at loven centraliserer magt hos regeringen og begrænser den demokratiske kontrol og borgerinddragelse, idet beslutninger kan træffes uden de sædvanlige høringer, klageadgange og politiske drøftelser.

Derudover er loven blevet kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at præcisere, hvornår et bygge- og anlægsprojekt egentlig har et væsentligt nationalt forsvarsformål eller væsentligt civilt beredskabsformål nok til at være omfattet af lovens anvendelsesområde, hvilket indebærer en risiko for vilkårlig og divergerende anvendelse af lovens bestemmelser.

Det er endvidere en bekymring blandt de juridiske eksperter, at loven vil svække miljøbeskyttelsen og ejendomsretten, herunder idet ekspropriation fremadrettet vil kunne gennemføres hurtigere og med færre klagemuligheder for borgere og kommuner. Omfanget af tvister og problemstillinger vedrørende disse forhold vil dog formentlig først vise sig i takt med, at bygge- og anlægsprojekter bliver igangsat og gennemført på baggrund af bestemmelserne i loven.