← Indsigt
EU indgår historisk frihandelsaftale med Mercosur-landene
14.01.26
EU er enige om en frihandelsaftale med fire sydamerikanske lande i Mercosur-samarbejdet. Aftalen åbner et nyt marked med omkring 300 millioner forbrugere og skaber betydelige muligheder for dansk erhvervsliv.
Efter mere end 25 års forhandlinger er EU enige om en frihandelsaftale med Mercosur-landene Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Aftalen fjerner eller reducerer toldsatser og handelsbarrierer og forventes at styrke samhandlen mellem EU og Sydamerika markant.
For danske virksomheder betyder aftalen adgang til et nyt og voksende marked med omkring 300 millioner forbrugere, herunder inden for blandt andet fødevarer, industri, grøn teknologi og serviceydelser. Samtidig skaber aftalen bedre rammer for sydamerikanske virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvide deres aktiviteter i Danmark og resten af EU.
Brug for juridisk rådgivning?
Danske virksomheder samt virksomheder fra Mercosur-landene er meget velkomne til at kontakte associate partner, advokat Casper Lindholm Dam (csd@skaureipurth.com) for yderligere oplysninger om frihandelsaftalen, herunder bistand til at hjælpe danske virksomheder ind på Mercosur-markedet eller vice versa, udarbejdelse og forhandlinger af kommercielle kontrakter med led i forsyningskæder m.v. Casper Lindholm Dam har således stor erfaring med at bistå virksomheder i den forbindelse. Casper taler desuden flydende spansk og rådgiver generelt danske virksomheder med aktiviteter i Latinamerika og Spanien og vice versa.
