Karriere

Advokatfuldmægtig med interesse for entrepriseret

Er du nyuddannet cand.jur. med stærke resultater og lyst til at specialisere dig inden for entrepriseret? Trives du i et ambitiøst og fagligt miljø, hvor du får ansvar og bliver udfordret fra første dag? Så har vi en spændende mulighed til dig.

Hos Skau Reipurth bliver du en del af et kontor, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Vi er ca. 50 dedikerede kolleger, der alle brænder for at skabe de bedste resultater for vores klienter og blive ved med at udvikle os. Vi lægger vægt på et professionelt, respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor dygtige jurister med forskellige baggrunde og perspektiver kan trives og bidrage.

Vi investerer i dig
Stillingen er et læringsforløb, hvor kompleksiteten naturligt øges over tid i takt med, at du tilegner dig viden og kompetencer, der leder til mere og mere udfordrende opgaver. Vi har en forventning om, at du er ansvarlig og trives med at samarbejde om løsningen af opgaverne, at du med tiden kan arbejde selvstændigt og påtage dig et uddannelsesmæssigt ansvar for yngre jurister.

Som advokatfuldmægtig i vores entreprise- og udbudsretsteam bliver du en del af et højt specialiseret hold bestående af fire partnere, en associate partner, to senioradvokater, tre advokater, to advokatfuldmægtige, en legal intern og to advokatsekretærer.

Du kommer blandt andet til at:

  • arbejde med tvistløsning, herunder syn og skøn, sagkyndige beslutningsprocesser samt rets- og voldgiftssager
  • udarbejde processkrifter, bilag, ekstrakter og materialesamlinger
  • deltage i hovedforhandlinger
  • have direkte klientkontakt – også på engelsk
  • udarbejde og fortolke kontrakter, foretage juridiske undersøgelser og skrive notater.

Opgaverne er varierede og udfordrende, og du vil løbende få mere ansvar i takt med din faglige og personlige udvikling.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • er nyuddannet cand.jur. med gode karakterer i de formueretlige fag
  • har ambitioner om at specialisere dig inden for entrepriseret og evt. udbudsret
  • er grundig, analytisk og nysgerrig
  • trives både med selvstændige opgaver og med at indgå i et tæt samarbejde
  • går til opgaver med fleksibilitet, engagement og en professionel indstilling.

Vi tilbyder

  • Et højt fagligt niveau kombineret med en samarbejdende kultur
  • Grundig oplæring og tæt sparring
  • Fokus på udvikling og efteruddannelse, også efter fuldmægtiguddannelsen
  • En uformel omgangstone og let adgang til feedback
  • Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår, sundhedsforsikring, fitnessrum og frokostordning.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Advokat Kristian Boisen Andersen (tlf. 8177 4453 / kan@skaureipurth.com)
  • Partner Jeppe Reipurth (jre@skaureipurth.com)
  • Partner Christian B. Prophet-Rannow (cpr@skaureipurth.com)

Send din ansøgning snarest muligt og senest den 20. oktober 2025. Samtaler afholdes løbende, og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.