Entreprenørstop: når arbejdsmiljøet kræver en pause

20.01.26

Ved årsskiftet trådte en række nye og skærpede regler på arbejdsmiljøområdet i kraft. Som en del af det skærpede regelsæt er entreprenørstop blevet et tungtvejende værktøj i Arbejdstilsynets værktøjskasse, når arbejdsmiljøet på danske byggepladser går fra forsvarligt til risikofyldt.

Arbejdstilsynet har således nu mulighed for helt eller delvist at lukke byggepladser, hvis der konstateres væsentlige arbejdsmiljøproblemer hos entreprenørvirksomheder på byggepladsen. Effektiv håndtering af de nye regler kræver, at arbejdsmiljøledelsen øger fokus på hurtig reaktion og tydelig dokumentation for at begrænse tidstab og økonomiske konsekvenser.

Denne artikel giver et overblik over de skærpede arbejdsmiljøregler og redegør for, hvilke tiltag der kan iværksættes for at minimere risikoen for entreprenørstop på byggepladsen.

Fra tilsynsbesøg til entreprenørstop
Arbejdstilsynet kan fra 1. januar 2026 udstede påbud om entreprenørstop, når der trods gentagne strakspåbud fortsat er alvorlige arbejdsmiljøproblemer på en byggeplads.

Før et entreprenørstop bliver relevant, forudsætter det mindst 2 tilsynsbesøg inden for 2 måneder, hvor Arbejdstilsynet udsteder mellem 5 og 10 strakspåbud grundet betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, til mindst 2 virksomheder på pladsen.

Herefter kan Arbejdstilsynet beslutte at intensivere kontrollen over en periode på 4 uger, hvilket varsles over for entreprenør og bygherre. Hvis der i denne periode udstedes yderligere 5 til 15 strakspåbud til mindst to virksomheder, og hvis Arbejdstilsynet vurderer, at disse stadig ikke sikrer den nødvendige forebyggelse af alvorlige ulykker eller sundhedsskadelige påvirkninger, gives et skriftligt varsel om risiko for entreprenørstop. Udstedes der herefter yderligere 2 til 5 strakspåbud inden for en uge, kan Arbejdstilsynet formelt udstede et påbud om entreprenørstop, hvis problemerne fortsat ikke er bragt under kontrol.

Påbud om entreprenørstop – hvad indebærer det?
Hvis Arbejdstilsynet udsteder et påbud om entreprenørstop, skal den entreprenør, der har aftalen med bygherren, straks indstille både sit eget arbejde samt arbejde udført af eventuelle underentreprenører.

Hvis bygherren kun har indgået aftale med én entreprenør – eksempelvis med en totalentreprenør – omfatter stop­påbuddet derfor alt arbejde på byggepladsen. Ved fagentreprise, hvor bygherren har flere selvstændige entreprenører, vil et entreprenørstop derimod kun gælde for den entreprenør, der har modtaget påbuddet, og de underentreprenører, som er tilknyttet netop denne entreprenørs aftale med bygherren.

Selv om samtlige arbejder skal indstilles ved et entreprenørstop, vil det dog fortsat være tilladt at udføre det arbejde, der er nødvendigt for at efterkomme de påbud, som ligger til grund for entreprenørstoppet. Derudover kan Arbejdstilsynet– efter anmodning og når væsentlige samfundsmæssige hensyn eller helt særlige omstændigheder taler for det – give tilladelse til, at enkelte dele af arbejdet fortsætter på trods af stop på pladsen.

Vejen ud af entreprenørstop
Efter et entreprenørstop skal entreprenøren indsende en skriftlig tilbagemelding til Arbejdstilsynet, hvori det beskrives, hvordan de arbejdsmiljøproblemer, der udløste påbuddet, er blevet udbedret. Tilbagemeldingen skal også redegøre for entreprenørens dialog med underentreprenørerne om samarbejdet og de fælles tiltag for at sikre overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen på pladsen.

Når tilbagemeldingen er modtaget, gennemfører Arbejdstilsynet snarest muligt – og senest dagen efter – en gennemgang af pladsen, hvor entreprenøren skal deltage, og bygherren inviteres til at deltage.

Arbejdet kan genoptages, når Arbejdstilsynet giver meddelelse herom.

Forebyggelse af entreprenørstop og juridiske fokuspunkter
I sager om entreprenørstop er det ofte dokumentationen, der bliver afgørende. Denne skal klart vise iagttagelser, planlægning, instruktioner, tilsyn, afhjælpninger og effekten heraf – understøttet af journaler, fotologs, mødenotater, kontrolplaner, tilsynsrapporter og sporbar korrespondance med bygherre og Arbejdstilsynet.

En stærk sikkerhedskultur er den mest effektive måde at undgå et påbud om, at arbejdet på pladsen skal indstilles, hvilket i praksis betyder, at man bl.a. skal kunne dokumentere sit arbejde med risikovurderinger, klare instruktioner, kontrol af værnemidler og arbejdsprocesser samt konsekvent indgriben ved uforsvarlige forhold.

Det er desuden relevant at være opmærksom på, at de nye, skærpede regler om entreprenørstop hænger tæt sammen med bygherrens mulighed for at ophæve entrepriseaftalen efter AB 18 § 59 (ABT 18 § 57).  Bestemmelsen giver bygherren ret til – efter forudgående varsel – at ophæve aftalen, hvis entreprenøren væsentligt misligholder forhold af afgørende betydning, herunder gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Bygherren kan tilsvarende kræve, at entreprenøren ophæver sin aftale med en underentreprenør, hvis denne groft tilsidesætter reglerne om sikkerhed og arbejdsmiljø. I praksis betyder det, at AB 18 § 59 kan bruges som et værktøj til at afbøde eller i nogle tilfælde helt undgå et entreprenørstop, hvis bygherren eller entreprenøren reagerer rettidigt på alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

Bemærk, at der med ophævelse af parternes aftale følger en betydelig standpunktsrisiko, idet en ophævelse af aftalen ofte indebærer en risiko for, at den senere kan blive underkendt af en voldgiftsret eller domstol, hvis den pågældende misligholdelse af aftalen ikke vurderes tilstrækkeligt væsentlig. Netop derfor kan det være klogt at søge juridisk rådgivning.