Hvor langt må en nabo gå med beskæring over skel?

31.10.25

Selvhjælp har sine begrænsninger – ny dom fra Østre Landsret skærper naboretten og tydeliggør, hvornår indgreb i naboens træer bliver ulovlige.

Generelt om naboretten
Naboretten balancerer hensynet mellem ejers råderet og naboens beskyttelse mod væsentlige gener. Kernen i vurderingen er den såkaldte tålegrænse: Ejeren skal tåle almindelige og forventelige gener fra naboens lovlige brug af sin ejendom, men ikke ulemper, der – efter en samlet rimelighedsvurdering – overstiger, hvad der er sædvanligt og acceptabelt for det pågældende område.

Vurderingen af naboretlige forhold beror på god naboskik og en samlet helhedsbetragtning, hvor der tages hensyn til genens karakter, omfang og varighed, parternes adfærd, områdets beskaffenhed samt mulighederne for mindre indgribende løsninger.

Overskrides tålegrænsen, kan det føre til påbud eller erstatning. Selvhjælp er kun tilladt i særlige tilfælde og må aldrig gå videre end nødvendigt, hvilket Østre Landsrets dom U 2025.4776 Ø illustrerer.

Østre Landsrets-dommen (U 2025.4776 Ø)
Sagen vedrørte beskæring af et cirka 100 år gammelt træ, som i lokalplanen var udpeget som bevaringsværdigt. Træet stod 1–1,5 meter fra skel og rakte 5–6 meter ind over naboens grund, hvilket medførte gener i form af fugleekskrementer. Naboerne valgte derfor – med bistand fra en fagperson – at beskære træet, herunder en stor hovedgren, som befandt sig omtrent én meter inde på ejerens side af skel.

For byretten gjorde naboerne gældende, at beskæringen var lovlig i medfør af hegnslovens § 19, som giver adgang til at fjerne grene, der rager ind over skel og forvolder skade eller hindrer færdsel – uden ejerens samtykke.

Retten afviste imidlertid dette med følgende konklusion:

”Det kan herefter ikke anses for godtgjort, at de sagsøgte [naboerne] har været berettiget til at kappe grene af træet i medfør af hegnslovens § 19, stk. 2. Det bemærkes hertil, at hegnslovens § 19, stk. 2, er en begrænset undtagelsesregel, der alene giver ret til at kappe grene, der ødelægger egnet eller er til gene for færdslen. Gener fra fugle er ikke omfattet af bestemmelsen.”

Retten vurderede således sagen ud fra de naboretlige principper og den såkaldte tålegrænse, som sætter grænser for, hvilke gener en nabo må acceptere. Hensynet til hegnslovens undtagelsesbestemmelse blev ikke påberåbt for landsretten, og sagen blev derfor behandlet efter de uskrevne naboretlige regler.

Landsretten slog fast, at det – i tråd med fast praksis – kan kræves, at grene og trækroner ikke overskrider skel, uanset omfanget af gener eller træets bevaringsstatus.

Den foretagne beskæring gik imidlertid væsentligt videre end nødvendigt for at friholde skellet, særligt fordi en stor hovedgren blev beskåret inde på ejerens grund. Landsretten konkluderede på den baggrund, at et sådant indgreb ikke var foreneligt med naboretlige principper.

Landsretten lagde endvidere vægt på proportionalitetshensynet i naboretten og opstillede samtidig relativt klare retningslinjer for, hvornår en handling udgjorde en overskridelse af de naboretlige principper. I vurderingen af, om beskæring af træet på ejendommens ejers side af skel overskred de naboretlige rammer, inddrog retten desuden træets bevaringsværdi som et væsentligt moment i den samlede vurdering af tålegrænsen og indgrebets proportionalitet.

Ejendommens ejer blev derfor tilkendt erstatning for naboens uberettigede beskæring af træet. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 80.000 kr. med udgangspunkt i VAT-modellen (værdi før og efter beskæring) og en samlet vurdering, herunder levetidseffekt og resultatet af det afholdte syn og skøn.

Sammenfattende
Sagen skærper dermed forståelsen af naborettens hovedregel; nemlig, at en grundejer kan kræve, at naboens beplantning ikke overskrider skellinjen, men indgrebet skal begrænses til det nødvendige for at bringe forholdet i orden, og kan ikke ske uden klar hjemmel.

Retten lægger samtidig vægt på tålegrænseprincippet, som indebærer, at almindelige og forudsigelige gener – som eksempelvis fugleekskrementer – som udgangspunkt må tåles og ikke giver adgang til selvhjælp.