Private Clients & Family Offices
Skau Reipurth rådgiver privatpersoner, familier og family offices om komplekse juridiske og kommercielle forhold – fra formuestrukturering og generationsskifte til internationale investeringer og tvisteløsning.
Skau Reipurth har et dedikeret fokus på at levere personlig, fortrolig og løsningsorienteret rådgivning af allerhøjeste standard. Vi bistår primært danske, men også internationale klienter med at strukturere, bevare og udvikle formue – altid med blik for helheden og med afsæt i den enkelte families behov og værdier.
Vi rådgiver privatpersoner, formuende familier og family offices om en bred vifte af juridiske og kommercielle forhold. Det omfatter bl.a. etablering af holdingselskaber og fonde, generationsskifte, ejerskabs- og arvestrukturer, ægtepagter samt skatte- og selskabsretlige forhold. Herudover bistår vi med udarbejdelse af ejeraftaler, køb og salg af virksomheder, investeringer samt internationale forhold, hvor koordinering på tværs af jurisdiktioner er afgørende.
Vi har indgående erfaring med at håndtere komplekse og følsomme problemstillinger, herunder familieinterne konflikter, tvister mellem arvinger og behandling af dødsboer. Vores rådgivning er altid individuelt tilpasset og bygger på et tæt og tillidsfuldt samarbejde.
Vi rådgiver om
- Formuestrukturering og -forvaltning
- Generationsskifte og succession
- Ægtepagter og arveretlige forhold
- Testamenter og dødsbobehandling
- Familiefonde og trusts
- Ejerskab af virksomheder og ejeraftaler
- Investeringer og holdingselskaber
- International formue- og skatteplanlægning
- Konfliktløsning i familie- og arvesager
- Administration af family offices