Karriere

Tag sabbatår som teamsupporter eller alternativt som et fritidsjob hos Skau Reipurth

Skal du holde sabbatår, inden du skal læse videre? Er du på jagt efter et fritidsjob et par dage om ugen? Og har du lyst til at få et indblik i advokatbranchen? Så passer du godt ind som teamsupporter hos Skau Reipurth! Vi søger unge talenter til vores kontor i Amaliegade i Indre By på enten fuldtid eller deltid.

Få masser af udfordringer
Som teamsupporter hos Skau Reipurth bliver du en del af ét af vores specialiserede retsområder. Du får masser af udfordringer, mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer, og så får du også en del af ansvaret for, at vores opgaver bliver fuldt helt til dørs – hver gang.

Det er et job med selvstændige ansvarsområder, som vil give dig et indblik i Skau Reipurth og advokatbranchen helt generelt. Din hverdag kommer til at byde på en række forskellige administrative opgaver såsom, at

  • lave sagsoprettelser og journaliseringer
  • sikre effektive og rettidige salærspecifikationer
  • lave afregninger i samarbejde med teamets sekretærer og jurister
  • stå for diverse ad hoc-opgaver

Grundighed er en del af dit DNA
Vi forestiller os, at du bliver student i 2022 og skal i gang med dit første sabbatår. Alternativt er du netop startet på din uddannelse – ikke nødvendigvis jura, da vi i højere grad vægter din indstilling og ansvarlighed i relation til dine opgaver.  Dit arbejde kendetegnes ved at være af høj kvalitet, og grundighed er en del af dit DNA. Derudover er du serviceorienteret, ansvarsbevidst, pligtopfyldende og positiv i din tilgang til opgaver og kolleger.

What’s in it for you?
Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Det er deres skarpe hjerner og dedikerede indsats, der leverer skarp rådgivning og resultater. Vi har tillid til, at vores dygtige kolleger påtager sig det nødvendige ansvar og kan levere den sparring og rådgivning, vores klienter har brug for. Det her kan du bl.a. glæde dig til:

  • Spændende og vigtige opgaver
  • Ansvar fra dag 1
  • Vores sociale liv på og uden for kontoret – ofte på vores tagterrasse, når solen skinner
  • Alle vores ambitiøse klienter
  • Fleksibiliteten og stemningen i dit team
  • Sparringen med dine kolleger
  • Læringskurven
  • Vores kultur og dine kolleger, som glæder sig til at spille dig god, så du kan blive den bedste version af dig selv.

Ansøgning og kontakt
CV og evt. motiveret ansøgning fremsendes pr. e-mail til hr@skaureipurth.com, mærket ”Ansøgning teamsupporter”. Vi indkalder til samtale løbende og ønsker at besætte stillingen så hurtigt som muligt efter nærmere aftale med dig.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-koordinator Ann Bender-Petersen på 38 41 14 41 eller pr. e-mail abp@skaureipurth.com.

Lidt om os
Vi er et velrenommeret advokatfirma i vækst og tæller på nuværende tidspunkt 70 skarpe hoveder. Vi sætter en ære i at levere personlig rådgivning baseret på værdiskabende forretningsforståelse. Vi er både formelle, men hylder også et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til socialt samvær og til at have det sjovt.