Karriere

Skau Reipurth søger advokat / erfaren advokatfuldmægtig med interesse for entrepriseret

Vil du være en del af en tier 1-entrepriseafdeling? Og kan du se dig selv i en videnorganisation, der er kendetegnende ved høj faglighed, dedikation og resultater. Så har du nu mulighed for at blive en del af vores stærke juridiske team.

Du kommer blandt andet til at arbejde med følgende:

  • tvistløsning, der f.eks. kan tage udgangspunkt i gennemførelse af:
    • syn og skøn
    • sagkyndige beslutningsprocesser
    • rets- eller voldgiftssager mv.

I forbindelse med tvistløsningsprocesserne vil du bl.a. komme til at arbejde med:

  • udarbejdelse af processkrifter, bilag, ekstrakter, materialesamlinger
  • gennemførelse af mundtlige hovedforhandlinger mv.
  • direkte klientkontakt, hvoraf en del vil foregå på engelsk

Herudover vil du foruden tvistløsning komme til at arbejde med:

  • koncipering og fortolkning af kontrakter
  • juridiske undersøgelser
  • udarbejdelse af notater, som også indebærer direkte klientkontakt og selvstændigt ansvar, som du tildeles i takt med din udvikling.

Det forventer vi af dig
Vi søger en advokat eller erfaren advokatfuldmægtig, som har erfaring med at arbejde med obligationsretlige og formueretlige forhold og/eller tvistløsning. Det er ikke et krav, at du har erfaring med entrepriseret, men du skal have gode teoretiske kundskaber inden for de formueretlige discipliner.

Du trives i et ambitiøst team, hvor der stilles store krav til dit arbejde, og hvor samarbejde og sparring på tværs af afdelinger bidrager til at yde den bedste klientoplevelse. Du er løsningsorienteret, har en positiv tilgang til opgaverne og motiveres af at være med til at styrke et fagområde. Vi er et personligt og klientorienteret advokatfirma, og du skal derfor være indstillet på at efterleve vores stærke klientfokus.

Det vi tilbyder
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af vores unikke kontor, hvor vi værdsætter kombinationen af et højt fagligt niveau og en stærk samarbejdskultur, samtidig med at der er plads til at have det sjovt.

Vi fokuserer meget på udvikling af vores medarbejdere, og vi anser sparring som en essentiel del af hverdagen på et advokatkontor. Vores advokatfuldmægtige er en meget vigtig del af vores afdeling, og med vores åben-dør-politik og uformelle omgangstone er det altid muligt at få feedback og/eller sparre med husets øvrige jurister. Vi sætter således en ære i at understøtte og bidrage til din faglige og karrieremæssige udvikling. Endeligt tilbyder vi en konkurrencedygtig løn- og vilkårspakke.

Vi er 25 personer i afdelingen, og du bliver en del af det team, der ledes af partnerne Vivi Klink Larsen og Peter Dianati. Herudover består teamet af en række engagerede advokater, advokatfuldmægtige og advokatsekretærer.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med relevante bilag (CV, eksamenskarakterer og evt. anbefaling), fremsendes pr. e-mail til hr@skaureipurth.com.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Peter Dianati (pdi@skaureipurth.com) eller partner Vivi Klink Larsen vkl@skaureipurth.com. Vi behandler ansøgningerne løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Samtaler forventes gennemført løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lidt om os
Vi er et velrenommeret advokatfirma i vækst og tæller på nuværende tidspunkt 72 skarpe hoveder. Vi sætter en ære i at levere personlig rådgivning baseret på værdiskabende forretningsforståelse. Vi er både formelle, men hylder også et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til socialt samvær og til at have det sjovt.