Karriere

Advokatsekretær til Entreprise- og Udbudsret

Advokatsekretær til Entreprise- og Udbudsret

Er du skarp, grundig og har et øje for detaljer? Trives du i et dynamisk miljø, hvor dine evner virkelig kommer i spil? Er du en teamplayer, som samtidig værdsætter at arbejde selvstændigt? Så kan du være den, vi leder efter!

Om stillingen

Hos Skau Reipurth får du en alsidig hverdag med spændende udfordringer. Sammen med to erfarne advokatsekretærer vil du være en vigtig del af vores specialiserede team inden for entreprise- og udbudsret. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Håndtering af rets- og voldgiftssager, alternative tvistløsningsprocesser samt klagesager ved Klagenævnet for Udbud, herunder dokumenthåndtering, korrekturlæsning, udarbejdelse af ekstrakter og korrespondance med domstole, voldgiftsretter og klagenævn.
  • Styring af kalender, journalisering og diverse praktiske opgaver som kopiering og oprettelse af sager.
  • Fakturering.
  • Mulighed for at bidrage til interne præsentationer og intern undervisning, når lysten og erfaringen er der.

Hos os bliver to dage sjældent ens, og du får brug for din evne til at strukturere og prioritere i en hverdag med deadlines og uforudsete opgaver.

Din profil

Vi søger en dygtig og imødekommende advokatsekretær, som:

  • Har erfaring med retssagsbehandling via minretssag.dk.
  • Er dygtig til korrekturlæsning på både dansk og engelsk.
  • Har flair for IT og er vant til at arbejde i Office-pakken, Adobe og gerne Unik Advosys.
  • Er fleksibel, positiv og trives i samarbejde med andre.
  • Deler vores værdier om faglighed, dedikation og resultater.

Vi tilbyder

Hos Skau Reipurth bliver du en del af en stærk virksomhedskultur, hvor fællesskab, faglighed og dedikation går hånd i hånd. Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring (efter behov) og mulighed for både faglig og personlig udvikling.
  • En uformel og humoristisk tone med åben-dør-politik.
  • En social arbejdsplads med masser af team- og firmaarrangementer.
  • Konkurrencedygtig lønpakke, sundhedsforsikring, fitnessrum, fælles morgenmad og frokostordning.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Business Advisor, Kira Strandqvist (kis@skaureipurth.com). Vi behandler ansøgninger løbende og fortroligt, og vi ser frem til at høre fra dig snarest muligt.