Indsigt

Skau Reipurth styrker endnu en gang holdet – Dennis Hofmann tiltræder som partner i Fast Ejendom

11.01.23

Advokat Dennis Hofmann er den 1. januar 2023 tiltrådt som partner i Skau Reipurths afdeling for Fast Ejendom. Her skal han styrke og videreudvikle afdelingen sammen med det eksisterende kompetente team.

Dennis har betydelig erfaring med fast ejendom. Han rådgiver danske og internationale virksomheder og organisationer om alle aspekter af fast ejendom, herunder særligt om erhvervslejeret, boliglejeret, køb og salg af udlejningsejendomme og vurdering af udlejningsejendomme og entrepriseret. Han har endvidere ført et betydeligt antal rets- og voldgiftssager med tilknytning til fast ejendom.

Dennis, der tillige er uddannet statsaut. ejendomsmægler og diplomvaluar – og er MRICS, Chartered Surveyor – har bl.a. tidligere været partner i Husen Advokater, og han har siden 2016 arbejdet som selvstændig advokat og specialist i fast ejendom.

Advokat og partner Jeppe Reipurth udtaler:

Vi er glade for styrkelsen af vores afdeling for Fast Ejendom. Med Dennis får vi en dedikeret og meget højt specialiseret partner med ombord, som skal være med til at styrke afdelingen yderligere. Dennis kommer med en stor faglig ballast og specialistviden, hvilket understøtter vores konstante mål om at levere dedikeret juridisk rådgivning på allerhøjeste niveau.

Dennis’ tiltrædelse er en del af Skau Reipurths fortsatte vækstrejse, hvor strategien er at tiltrække talenter og etablerede profiler inden for vores strategiske fokusområder.

Kontakt

Dennis Hofmann

Dennis Hofmann

Advokat (L), partner

Jeppe Reipurth

Jeppe Reipurth

Advokat (L), partner