← Indsigt
Skau Reipurth styrker afdelingen for Insolvens og Rekonstruktion og optager Christian Tornvig Jensen som partner
06.01.23
Advokat Christian Tornvig Jensen er den 1. januar 2023 tiltrådt som partner i Skau Reipurth. Christian leder kontorets afdeling for Insolvens og Rekonstruktion, som han står i spidsen for den videre udvikling af.
Med sine mange år i branchen, herunder de seneste ti år hos Elmann Advokatpartnerselskab, har Christian et stærkt fagligt renommé og en stor faglig ballast. Han har møderet for Højesteret og omfattende erfaring med at rådgive om rekonstruktion af nødlidende virksomheder, behandling af konkursboer, tvistløsning ved de civile domstole og voldgift. Christians klienter tæller blandt andet banker og øvrige finansielle kreditorer samt nationale og internationale virksomheder. Derudover sidder Christian i bestyrelsen i flere virksomheder.
Adm. direktør Kjeld Rask udtaler:
Vi er meget glade for Christians tiltrædelse og har set frem til samarbejdet. Christian er en kompetent og højt specialiseret advokat, og han skal være med til at videreudvikle og styrke Skau Reipurths afdeling for Insolvens og Rekonstruktion i samarbejde med resten af teamet.
Christians indtrædelse er et led i det fortsatte kompromisløse fokus på Skau Reipurths strategiske fokusområder, herunder retsområdet for Insolvens og Rekonstruktion. Med Christian styrkes afdelingen yderligere, og der forventes således vækst i de kommende år.