← Indsigt
Skau Reipurth bidrager endnu en gang til Chambers Global Practice Guides inden for fast ejendom
03.06.22
Skau Reipurth har bidraget til Chambers Global Practice Guides, som er komparative analyser af lovgivning i hele verden skrevet af advokater, som er anerkendt som eksperter inden for deres felt.
Vi er stolte af, at Chambers endnu engang har udpeget Skau Reipurth som en af de førende eksperter inden for fast ejendom.
Læs guiden om fast ejendom her.
Guiden er bl.a. skrevet af advokat og partner Peter Dianati og senioradvokat Robert M. Busk, som arbejder inden for fast ejendom og entrepriseret.
De giver i guiden en opdateret orientering om juraen og den seneste udvikling inden for området, herunder om påvirkningen fra disruptive teknologier, de væsentligste markedstendenser og transaktioner, forslag til reformer, køb og salg, finansiering af fast ejendom, planlovgivning, investeringsselskaber, erhvervslejemål, byggeri og skat.
Chambers Global Practice Guides giver virksomhedsansatte advokater juridiske ekspertkommentarer om centrale forretningsområder i de væsentligste jurisdiktioner rundt om i verden.
Guiderne fokuserer på praktiske juridiske forhold, som påvirker forretningen, og gør læseren i stand til at sammenligne lovgivning og procedurer i en række af de væsentligste jurisdiktioner.
For hver guide udvælger Chambers “Contributing Editors”, som inden for deres felt er rangeret blandt de bedste i de relevante Chambers Guides.