← KARRIERE

Advokatsekretær

Vil du være en del af en ambitiøs og klientorienteret advokatvirksomhed? Som advokatsekretær varetager du en stor og vigtig del af den daglige drift og dermed den samlede værdikæde hos Skau Reipurth. Du kommer til at beskæftige dig med alsidige opgaver af administrativ, kommunikativ og koordinerende karakter.

Du får et stort ansvar, som er med til at udvikle dig både fagligt og personligt. Som advokatsekretær eller sagsbehandler arbejder du for flere partnere, advokater og fuldmægtige, der lægger meget forskellige opgaver til dig. Din hverdag er således kendetegnet ved at være alsidig, afvekslende og med en stor kontaktflade, og der stilles krav til dine faglige kompetencer og til din fleksibilitet og imødekommenhed.

Du får tildelt et stort personligt ansvar, og du har god mulighed for at hente støtte og sparring hos dine kolleger – både i dit eget team, på tværs af afdelinger og i sekretærgruppen.

Vi lægger stor vægt på at møde vores klienter i øjenhøjde, og vi sørger altid for at levere den bedst mulige rådgivning og service, så vores kunder føler sig i trygge hænder.

Ser du dig selv indgå i et af Skau Reipurths stærke juridiske teams, så er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Du kan også se, om vi pt. har nogle ledige stillinger her eller følge os på LinkedIn, hvor vi deler vores jobopslag.

Lær os at kende

I Skau Reipurth har vi et stærkt fagligt og socialt sammenhold – både i afdelingerne og på tværs af teams. Jeg har efterhånden været i firmaet i mange år, og jeg har haft mulighed for at udvikle mine kompetencer yderligere og specialisere mig inden for dét, jeg brænder mest for.

ANN BENDER-PETERSEN
Advokatsekretær

Jeg har været en del af Skau Reipurth-familien i mere end 10 år nu, og jeg går stadig hjem hver dag med følelsen af, at mit arbejde er en del af den samlede værdikæde og genererer resultater for virksomheden.

SUSANNE JENSEN
Advokatsekretær

Ansættelsesproces

Start din ansøgningsrejse ved at læse om Skau Reipurth.

Vi har forsøgt at sætte ord og billeder på, hvem vi er, og samtidig gøre det nemt for dig at blive inspireret. Er du i tvivl om, hvor du skal begynde, kan du få et overblik over vores virksomhed ved at udforske os og møde nogle af os for at se, hvordan vi ser ud. Kig på vores ekspertiseområder for at finde ud af, hvor du bedst kan bidrage til teamet og udnytte dit fulde potentiale.

Match dine kompetencer og interesser med den stilling, du er interesseret i. Vi slår alle stillinger op her.

Kan du ikke finde den rigtige stilling? Så bare vent at se. Vi offentliggør løbende nye ledige stillinger. Du kan holde dig opdateret ved at følge os på LinkedIn, hvor du får besked, når der kommer en ny stilling, der passer til din erfaring og dine interesser.

I første omgang bliver din profil modtaget og vurderet af en person fra vores HR-afdeling og efterfølgende en ansvarlig partner. 

Vi modtager gerne dine meritter, eventuelle anbefalinger og en kort motiveret ansøgning, hvor vi lærer dig lidt at kende og hører om din motivation for at søge opfordret eller uopfordret hos os. Vi vægter specielt dit CV, og du kan eventuelt lade dig inspirere af fem gode råd til opbygningen:

Tip 1: Indled dit CV med en kort personlig beskrivelse af dig selv og din karriere
Vi anbefaler, at du indleder dit CV med en kort beskrivelse af dig selv og din karriere. Ikke for personlig og ikke for privat. Din personlighed kan sagtens blive afgørende for, om du i sidste ende får tilbudt en stilling hos os, men der er vi ikke endnu. Hvis ikke du har de kvalifikationer og kompetencer, vi efterspørger, kommer din personlighed slet ikke i spil. I stedet vil vi rigtig gerne læse en kort profiltekst om:

  • Hvem du er
  • Hvad du kan
  • Hvad du vil
  • Hvorfor du kan se dig selv hos Skau Reipurth

Sidegevinsten er, at det er en ganske god øvelse for dig selv at reflektere lidt over disse spørgsmål.

Tip 2: Målret dit CV, og træk en rød tråd til den stilling, du søger
Det her er virkelig vigtigt! Glem det generiske CV. Forsøg i stedet at matche dine erfaringer, tidligere ansættelser (også selvom du er studerende) og øvrige erfaringer i CV’et med os som virksomhed og den stilling, du søger. Det giver et stort plus i bogen, hvis der er en tydelig rød tråd fra dine erfaringer gennem stillingsopslaget til dit CV.

Tip 3: Hold kronologien
Dit CV bør – nok ikke overraskende – være kronologisk opbygget, vel at mærke i omvendt rækkefølge, så din seneste ansættelse, uddannelse osv. står øverst. Forklar eventuelle huller i kronologien.

Tip 4: Ikke for langt – og ikke for kort
En side kan være for kort. 10 sider er for langt. Dit CV skal være udtømmende og relevant, men det skal ikke være en fristil. Husk, at vi foretager den første screening af kandidater på baggrund af netop CV’erne. Vi skal selvfølgelig have et fyldestgørende indtryk, men omvendt skal vi også have en chance for at læse os igennem det. Det afhænger selvfølgelig også af, hvor lang en karriere dit CV skal berette om. Som udgangspunkt skal du have det hele med, men husk at gøre mest ud af det, der er relevant for den pågældende stilling og os.

Tip 5: Gør opsætningen ordentlig og overskuelig
Når du har indholdet på plads, så kast lige et kritisk blik på selve opsætningen. Brug linjeskift (hellere for mange end for få). Brug afsnit. Brug punktopstillinger. Sørg for, at der er luft i opsætningen og ikke flere siders massiv tekst. Læs korrektur – eller få en anden til det.

Det handler alt sammen om at bringe dig selv i spil til et job hos os, og jo bedre du er til at fremhæve de kompetencer og erfaringer, som er relevante, jo større er chancen for, at du ender med at blive inviteret ind til et personligt interview. Hvis du følger de fem tips ovenfor, er du allerede ganske godt på vej.

Hvis vi indkalder dig til et personligt interview, vil du typisk møde en fra vores HR-afdeling og en ansvarlig partner.

Det personlige interview giver os en chance for at høre mere om dine præstationer, fornemme hvem du er som person og forstå din motivation og passion for at arbejde i Skau Reipurth.

Forbered dig til samtalen
Det er altid en god idé at sætte dig ind i vores virksomhed og kultur. Men samtalen handler først og fremmest om at lære dig at kende. Som forberedelse anbefaler vi, at du overvejer følgende:

  • Sæt fokus på de kompetencer, vi efterspørger
  • Forbered dig på at give konkrete eksempler på situationer fra dit arbejdsliv eller andre relevante sammenhænge, hvor du har demonstreret disse kompetencer 
  • Vær forberedt på at beskrive situationen, den opgave du stod over for, hvad du gjorde, og de resultater du opnåede 
  • Vi opfordrer dig også til at formulere nogle spørgsmål til os

Til samtalen får du mulighed for at lære os at kende, fornemme atmosfæren i vores historiske lokaler i Frederiksstaden i Indre By, og for at stille alle de spørgsmål du måtte have til enten stillingen, vores kultur eller noget praktisk.

Hvis begge parter er motiverede for at mødes igen og lære hinanden endnu bedre at kende, vil du blive inviteret til at gennemføre en online personprofil og kognitiv test. Denne giver os mulighed for at afdække dine styrker, og se hvor vi med fordel kan støtte dig. Du modtager selvfølgelig en personlig tilbagemelding fra HR, hvor du vil få mulighed for at kommentere og give yderligere input. Findings fra dette interview vil blive inddraget i den sidste runde.

Her møder du typisk en anden partner i afdelingen, én kollega og HR. Vi kigger sammen ind i findings fra din personprofil og fra den kognitive test. Måske vil du blive bedt om at forberede et par case-spørgsmål, men det vil du altid blive orienteret om inden.

Tillykke! Du er nu en del af teamet – og vi vil gøre vores bedste for, at du skal føle dig velkommen med det samme.

Din onboarding starter allerede inden første arbejdsdag, og du får alle de oplysninger, du skal bruge for at få succes. Vi har planlagt en række introduktionsaktiviteter, hvor du møder dine nye kolleger og får et indgående kendskab til vores virksomhed, procedurer og kultur.

Kontakt

Kira Strandqvist
HR Business Advisor
Tlf +45 41 23 47 77
kis@skaureipurth.com